(02.10.2018) Den nyrestaurerede talerstol tilpasset kørestolsbrugere er taget i brug. Jönsson Inventar har udført snedkerarbejdet og alt stod klappet og klart i god tid. Rønnow Arkitekter har stået for ombygningen af Folketingssalen i tæt samarbejde med Folketinget og MOE Rådgivende Ingeniører.
Guldmann har varetaget udførelsen af løfteplatformene. Den prominente talerstol er oprindeligt snedkereret af Anni Berntsen-Burre, Danmarks første kvindelige snedkermester. I denne video fra DR kan du komme med Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), indenfor i salen, hvor det ellers kun er folketingsmedlemmer og ministre, der normalt har adgang. Foto Ty Stange / Folketinget