(10.01.2017) En familie i Charlottenlund kunne fejre jul i sit nye køkken, produceret og monteret af Jönsson Inventar. Fronter og overskabe er udført i røget eg, bordplader og gavle i 5 mm rustfrit stål. Alle skabe og skuffer har lys egetræsfinér indvendig.
Højskabe til ovne og køleskabe er placeret bagerst i køkkenet. Da alle køkkenelementer er blevet individuelt produceret, er hele bagvæggen maksimalt udnyttet og tilpasset de ukurante mål. Familien har fået en lille niche i ekstra dybde, der kan lukkes med pocketdøre (døre der kan skydes ind på hver side af skabet når de ikke er i brug). Overskabene i røget eg, har glaslåger i røgfarvet glas, også leveret af Jönsson Inventar.